Eksempelsiden

Inspiration og idéer

Telemanus – Job

Hej, du taler med Sanne Sørensen.

Jeg kan se, at I søger en marketingkoordinator til jeres marketingafdeling.

Det er en stilling som jeg kraftigt overvejer at søge, men inden jeg gør det, har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, at du kan uddybe.

  1. I opslaget skriver I, at man deltager i udvikling af marketingmaterialer. Hvilke opgaver kunne det være, at man har ansvaret for?
  2. Når I skriver “udvikling af film”, forventer I så, at man er hands on ift. produktion af videoer, så som at filme, klippe, undertekste osv?
  3. Hvad er de 3 vigtigste kriterier for at få succes i jobbet?

Tusinde tak for din tid. Det har virkelig gjort mig meget klogere på, hvad jobbet indebærer. I vil modtaget min ansøgning inden for kort tid.

Telemanus – praktik

Hej du taler med Sanne Sørensen.

Jeg ringer fordi, jeg er på udkig efter en virksomhed, som kan se en fordel i at have mig i 4 ugers praktik inden for marketing.

Jeg har kun hørt godt om jer gennem mit netværk, og jeg kan se, at de områder I fokuserer på bl.a. inden for e-commerce og sociale medier, er noget af det, som jeg gerne vil lære meget mere om i praksis.

Jeg har en baggrund inden for marketing, og gennem mine studier har jeg beskæftiget mig med meget bl.a. sociale medier.  Det er en af de ting, jeg håber på at kunne bidrage med viden inden for, men også tilegne mig ny i form af praktisk erfaring.

Hvis I kunne være interesseret i at have mig i fire uger, så kan jeg byde ind med viden om bl.a. kundetyper og målrettede tekster.

For jer er det helt omkostningsfrit, og for mig er formålet at udvide min horisont, mit netværk og forhåbentlig bane vejen for fremtidige jobmuligheder. Hvis ikke hos jer, så kunne det måske være et springbræt til nye muligheder.

Telemanus – job og praktik

Hej du taler med Ragini Kastberg, kommunikationsstrategi.

Grunden til min henvendelse til netop jer, er at jeg pt er på udkig efter mit drømmejob og i den forbindelse søger jeg en praktikplads, i 4 uger, inden for marketing og kommunikation.

Jeg har fulgt jeres virksomhed og synes, at I leverer nutidigt indhold, som inspirerer mig. Særligt SEO er jeg nysgerrig på at lære mere om, men jeg kan også bidrage med skarpe tekster og målrettede budskaber tilpasset jeres kundetyper.

Derfor vil jeg høre, om der kunne være mulighed for en praktik hos jer.

[Pause…]

Det er klart, at det jo vil være sjovest med job i enden, men lige nu er mit fokus at udvide min horisont, min viden og mit netværk.

Så kunne I være interesseret i at møde mig til en snak om praktikmulighed?

Jeg kan starte, så snart mit jobcenter har klaret papirarbejdet med jer.