Personlig branding på sociale medier
Hvis du har læst mit første indlæg om personlig branding, så ved du, at det i stor grad handler om at om at være bevidst om EGNE værdier – hvad du ønsker at få succes med, og hvordan du signalerer de budskaber ud til dine modtagere.
Det skal du nu til at overføre til dine sociale medieprofiler. Du har garanteret (det er min antagelse) en Facebook-profil… OG en LinkedIn-profil, for du er jo professionel.
Indlægget her handler om, hvad du skal være opmærksom på, når du kaster dig ud i personlig branding på sociale medier, og hvordan de sociale medier kan gavne i professionelt regi.
Du bliver helt sikkert googlet og tjekket ud på diverse sociale medier!
Du har sikkert hørt om begrebet Social Selling, som ikke decideret handler om at ”sælge sig selv” på de sociale medier, men derimod at opbygge en tillid i dit netværk, som gør at folk bliver bevidste om din person. Herunder kommer personlig branding på sociale medier ind i billedet.
- Formål: Husk på, at der er forskel på de formålet med de forskellige platforme, og hvordan du bruger dem.
Facebook: Her møder du dine modtagere i deres private regi – altså når de tyisk ikke er på job. Så find ud af, hvad der motiverer dem derinde.
LinkedIn: Her er de professionelle, men samme agenda gælder, vær personlig men professionel. - Fremtoning: Din fremtoning – både visuelt og verbalt (vil du gerne fremstå prof. Så tænk på, hvordan din stil passer ind i den branche, du befinder dig i, og de mennesker, du gerne vil have indflydelse på. Hvordan går de klædt, hvad deler de, hvad siger de (kommentarer) osv.).Huske på, at det du skriver på SoMe ligger der til evig tid, også selv om du sletter dine opslag. Den virale spredning, gør nemlig, at alt er lynhurtigt del. Så tænk over din retorik, og stå ved, det du skriver. Og vær ikke bleg for at indrømme, at du enten tog fejl, eller lavede en fejl… Det viser menneskelighed og karakter.
- Selektiv sharing: Vær bevidst om, hvad du deler, og med hvem (hvem skal have kiggeadgang). Og hav en agenda for, hvad du vil bruge dit netværk til, og hvad du håber, at de vil bruge dig til. Det fortæller Morten Vium bl.a. meget mere om i hans interview.
- Tone of Voice: Tænk i “tone of voice” – altså hvordan du ønsker at andre skal opfatte dig gennem dine værdier og hænger dine værdier sammen med det du siger, og det du gør? Vær ikke noget, du ikke er.
- Vær ordentlig: Behandl andre som du selv vil behandles – skriv kun noget, som du også ville have sagt direkte til folks ansigter – ellers don’t!
- Videndeling: Gør dig synlig – brand dig selv gennem din viden. Vis, hvad du kan og del ud af den. Det kan du f.eks. gøre ved at skrive indlæg på LinkedIn eller dit website, som du deler på SoMe. Mæng dig i debatten med din viden, på den måde bliver du mere synlig og bemærket af andre.
- Humor: Brug humor (når det giver mening).
Der kørte en debat på LinkedIn fornylig, hvor en, spurgte om, man kunne tillade sig at bruge humor på platformen.
I bund og gund handler det jo om at finde sin egen personlige stil, også på de digitale platforme, men have situationen og målet og modtageren for øje. Så være personlig og humoristisk, der hvor det giver mening.
Men min helt egen subjektive holdning er, at livet bare bliver for biiiip kedeligt, hvis ikke der er plads til humor og latter. Det er sjovt nok ofte det, der binder folk tættere sammen og skaber en tættere relation. Et af mine mottoer: Smil til verden og den smiler trefoldigt igen”.