(Hvorfor) er det et tabu at tale om et fejlmatch – eller er det?

Har du prøvet at stå i den situation, hvor jobbet ikke var det rette alligevel, eller at dine arbejdsopgaver ikke længere var, hvad de var engang?

Mange af mine indlæg er inspireret af de mennesker, jeg møder på min vej. Og, hvis nogen kan tale med om, hvordan det er at være havnet i det forkerte job, så er det dem, der står midt i stormen. Så kan tal og statistikker sige nok så meget, men de viser ikke mennesket bag.

Jeg blev inspireret til dette indlæg efter en tur i mit lokale fitnesscenter, hvor jeg stødte på en tidligere kollega. Under samtalen kom vi ind på fremtidige karriereplaner, ogde muligheder vi faktisk har.

Hun fortalte, at hun ikke helt vidste, hvad hun skulle i fremtiden, selvom hun var i job lige nu – et forholdsvis nyt job, som desværre låste hende fast ift. de ønsker hun har for fremtiden.

Som hun sagde “Vi kan jo egentlig gøre, hvad vi vil – verden ligger åben for muligheder”. Men hun syntes samtidig, at det var svært at tale åbent om, at hun allerede efter et halvt år, havde lyst til noget andet.

Noget af det, der faktisk var med til at gøre hende fortrøstningsfuld er folks fortællinger på LinkedIn. Når andre tør fortælle om, at de var havnet i et job, der ikke helt matchede alligevel, og nu er på udkig efter det helt rette.

Det, at nogen “tør” tale åbent om det, gav hende en form for ro og tro på, at det helt rette nok skal være et sted derude.

Er der egentlig noget galt i ikke at være samme sted i mange år?

I dag bliver det mere og mere almindeligt, at medarbejdere skifter job oftere. Man siger, at en medarbejder efter ca. fire år i samme virksomhed er ved at være modnet, og derefter bidrager medarbejderen ikke mere til vækst, men i stedet begynder at drifte.

Og derfor er det (måske) tid til at finde nye græsgange for begge parter. Ikke, at man SKAL det, selvfølgelig ikke, men det er et billede på, at mange i dag er mere bevidste om, at der er en oftere udskiftning fra både arbejdsgiver og -tagers side, og at det er normalen.

Læs også “Når et jobmatch fejler”

Hvorfor blive i noget, hvis ikke man er glad?

For mange kan det være en svær byld at tage hul på, ja ligefrem et tabu – nemlig at tale åbenlyst om, at man er havnet i et job, som man ikke er glad for.

Der kan være mange årsager til, at det ikke længere fungerer, og det behøver jo i kke nødvendigvis være noget personligt, der gør, at man ikke trives i det.

Det kan være, at stillingens indhold ikke var det rette alligevel, at kemien viste sig at være ikke eksisterende, eller måske har ens job og opgaver ændret sig så markant med årene, at man kan ikke læ ngere genkende sig selv i det. Kort sagt, der kan være mange grunde til, at man ikke skal være i jobbet mere.

Selvom der er mange meninger fra eksperter osv., om at det er godt at blive i samme virksomhed længe, så er det nu dit liv, din beslutning. Og trives man ikke, så er det svært at udføre et godt stykke arbejde.

Derudover er det sket en udvikling i arbejdsmarkedet. Der er i dag en større fleksibilit et og et sikkerhedsnet, der bevirker, at flere og flere danskere skifter job. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 632.000 danskere i 2016 skiftede job. Det viser bare, at du ikke er den eneste, der går med de tanker og overvejelser, og at ret mange faktisk handler på det, så hvorfor ikke også dig?

Kilde: https://www.business.dk/karriere/danskerne-skifter-og-soeger-job-som-aldrig-foer

Tal med nogen

Men, hvorfor gør det ofte ondt at tale om? Når vi rammes af en afmagt og en usikkerhed i jobbet, så er der ofte mange følelser i spil. Man er måske bange for, hvad andre vil tænke, man føler sig som en fiasko, man vil ikke skuffe sin arbejdsgiver, sine kolleger, sin familie og slet ikke sig selv, og måske er det økonomien, der spiller en væsentlig rolle.

Det er helt naturligt at føle sådan, fordi vores job er så stor en del af vores identitet. Vi bliver målt og vejet hele tiden igennem vores karriere, men som jobsøgende/ledig lægges der særligt fokus på vores kompetencer. Og det kan føles som et enormt pres, at vide at andre skal vurdere, om man er “god nok” til dem.

Faktum er bare, at sådan er det. Og derfor er det vigtigt at tale med nogen, og være åben omkring ens situation.

Men det er en god idé at få bearbejdet gamle følelser, inden man begynder at søge nyt.
Så har man fået børste de værste frustrationer af sig, og man kan begynde at søge nyt med oprejst pande og fornyet optimisme.

Læs også indlægget “Er det godt eller skidt at springe hurtigt videre til nyt job, hvis du endnu har følelser i klemme for din gamle arbejdsplads”.

Læg en plan for din søgning og overvej, hvad du poster på sociale medier

Man oplever nogle gange et frustrationsudbrud på sociale medier fra folk, der er blevet opsagt o.l., og som man tydeligvis kan se, ikke har fået bearbejdet frustrationerne.

Men desværre gavner sådanne opråb ikke ens sag. Det handler om at kunne se sig selv lidt oven fra, og der fra lægge en konstruktiv plan for, hvordan man kommer videre. Og ja, det kan være drøn hårdt først at skulle erkende, at man ikke længere skal være, hvor man er eller havde forestille sig og glædet sig til.

Men det er umagen værd at bruge tid på at bearbejde sorg, frustrationer, lettelsesglæden, eller hvad du nu måtte have af tanker og følelser omkring det.

Læg evt. en plan for, hvordan du vil gribe din søgen efter andet an. Her er et par råd til, hvad du kan overveje/gøre:

• Find ud af, hvad du (så) vil
• Hvilke virksomheder kan være relevante/interessante
• Undersøg hvilke personer i dit netværk du skal have fat i for mere viden
• Tal evt. med din fagforening om jobmuligheder
• Er du ledig, så brug din jobkonsulent (se videoen “Brug din jobkonsulet”)
• Deltag i netværksarrangementer
• Meld dig ind i gruppen The Jobtimizers på LinkedIn og få flere gode råd

Jeg håber, at du fik noget ud af at læse med.

Har du spørgsmål, kommentarer eller måske brug for hjælp, så kontakt mig enten via telefon, mail eller send en besked på LinkedIn, hvor du også er velkommen til at linke op og følge mig, så du kan få flere råd om synlig jobsøgning.

Telefon: 30 31 00 90
Mail: ragini@jobtimize.dk

Læs også indlægget Derfor bør du have en LinkedIn-profil som jobsøgende