Er det ok at tale åbent om, at man søger job, når man er i job?
Er den gængse holdning ikke, at man går stille med dørene, når man søger nyt job?
Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, og alt efter situationen, så er det klart nok, at man ikke nødvendigvis ønsker, at sin nuværende arbejdsgiver og kollegerne skal vide, at man er på udkig i nye retninger.
Men i nogle tilfælde kan det være en fordel at være åben og ikke lægge skjul på, at man faktisk søger nye veje.
Hvordan kan man være synlig og proaktiv, hvis man skal gå med listesko?
Jeg er godt klar over, at åbenhed omkring nye jobmål kan skabe uro og mistillid i afdelingen/virksomheden. Og, at det ligeledes kan være drænende, hvis folk ofte spørger til, hvordan det går med søgningen.
Men når vi i virkeligheden ikke længst, på alle parametre, ved at være ærlige fra start? Eller er virksomhederne rigtigt ikke gearet til at tackle medarbejdere, der enten ønsker at øge deres ambitioner, der hvor de er eller på nye græsmarker?
Selvom ingen ønsker at miste dygtige medarbejdere, så tror jeg på, at vi når længst ved at være åben og ærlige over hinanden.
Måske de ønsker man har om nye/flere udfordringer, er mulige at få opfyldt i en anden afdeling på sin nuværende arbejdsplads. Det kan også være, at arbejdsgiveren godt kan se, at det ikke er muligt at bidrage til mere udvikling med de ressourcer, de har til rådighed.
Men disse ting får man kun svar på ved at fremlægge sine ønsker, og ved at arbejdsgiver anerkender og accepterer, hvordan tilstanden er, samt kigger på, hvordan man kan hjælpe til at finde en løsning.
Hvor længe kan virksomhederne holde på dig?
Grunden til, at jeg lukker op for dette her emne, trods det, at jeg er i job, er at jeg selv har haft primært projektansættelser. Jeg har førhen sat min lid til, at der blev mulighed for fastansættelse trods sparetider.
Gennem årene er jeg blevet mægtig meget klogere på, at man ikke skal lade sin jobsøgning stå stille, da intet er sikkert, før man står med konktrakten i hånden.
Derfor kræver det en proaktiv indsats, og alle der har været ledig eller jobsøgende over en længere periode, ved også, hvor hamrende krævende det er at “være på” og skulle sælge sig selv.
Og når det så er sagt, så er der dertil kun at sige: Det er DIN jobsituation, dit liv og dit økonomiske fundament, der er på spil!
Hvis en virksomhed f.eks. kun kan tilbyde kortere midlertidige ansættelser, og man gerne vil være et sted over længere tid, ja så ved man selvfølgelig, hvad man går ind til, men omvendt ved virksomhederne også, at der vil være en sandsynlighed (risiko) for, at man vil søge noget andet imens, og måske også få det.
Omvendt, så er virksomhederne typisk heller ikke blege for søsætte en fyringsrunde, hvis de ikke har nået deres mål. Ofte har det intet personligt på sig, men det er et nødvendigt unde for virksomhedens overlevelse.
Får vi mest ud af at hjælpe hinanden med at udvikle fremfor at afvikle?
Det er lidt lige som landstræneren og atleten, der ikke længere matcher. Måske resultaterne er ok, men ikke helt gode nok. Måske den ene part kun er halvt tilfreds, hvilket medvirker til en præstation, der ikke er optimal. Altså der er plads til forbedring, som måske ikke kan opnås med det nuværende samarbejde. Derfor gør begge part bedst i at indse det og acceptere, at det er på tide at komme videre, hvis man hver især skal kunne udvikle sig i en positiv retning.
Virksomheder ændrer sig, organisationen bliver omstrukturereret. Medarbejdere udvikler sig og de får input fra den store virkelighed, der farer forbi uden for vinduet. Derfor tror jeg på, at man kommer længst ved at lytte til hinandens ønsker og behov.
Man kan se det som en fremtidsinvestering at give slip og acceptere, at nogen må videre til nye højder.
Og, hvem ved – det kan jo være, at medarbejderen vender tilbage igen, men derimod med flere kompetencer og øget viden, der kan styrke virksomhedens strategi og i sidste ende bundlinjen.
Jeg søger job på Als – og derfor er jeg åben om det
I mit eget tilfælde, så har jeg valgt at tale helt åbent om, at jeg søger job. Det har jeg fordi, jeg pt. er ansat i et vikariat. Et job, som jeg er VILD med, men jeg ved jo også, at det har en udløbsdato, der faktisk er lige rundt m hjørnet – nemlig 6. maj.
Jeg takkede ja til det i oktober 2017, fordi jeg alle dage har drømt om at prøve at arbejde så tæt med messeplanlægning, som jeg gør i dag. Så det var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, da min chef ringende.
Men jeg ved også, at min fremtid er på Als, og desværre kan jeg ikke flytte Grundfos med derned.
Derfor vælger jeg gå proaktivt til værks, og tale åbent om, at jeg selvfølgelig arbejder på og håber på, at den rette virksomhed i det sønderjyske, som kan se en værdi mig, dukker op, så der bliver en glidende overgang.
Og pr. erfaring, så ved jeg også, at det kan gå begge veje med at finde nyt. Derfor har jeg truffet valget om at være åben, så jeg med god samvittighed også kan være proaktiv med synlig jobsøgning.
Og det bedste ved det er, at jeg faktisk har en helt anden ro i kroppen, end jeg nogensinde har haft før, hvad den forholdsvise store usikkerhed angår.
For selvom jeg ved, at jeg gør, hvad jeg kan, så er der ingen garantier. Det er det sjove ved jobsøgning – din skæbne er i nogle andres hænder.
Vi kan kun fortsætte det målrettede arbejde med at være opsøgende og synlige.
Vil du gerne være mere proaktiv og åben omkring, at du søger, og hvad du søger, men har svært ved at få prikket hul på bylden?
Så hjælper jeg dig gerne tættere på dit fremtidige job.
Kontakt mig for en helt uforpligtende snak. Det koster kun lidt af din tid.
