Er de korte ansættelser (kun) skadeligt for dine jobchancer?
Når jeg taler med karriererådgivere, rekrutteringskonsulenter og virksomheder, så er min generelle opfattelse, at de korte ansættelser opfattes som noget negativt. I hvert tilfælde i det store billede, og særligt hvis ikke det står forklaret nogle steder.
Det sjove er bare, at det ofte er personer, som har siddet i den samme stilling i mange år, som skal rådgive de “job-shoppende” om nye karriereveje.
Det har jeg som sådan ikke anke imod, men jeg gerne så, var at man som rekruttør så mere nuanceret på virkeligheden, og det der ligger til grund for de korte ansættelser.
Er de en styrke eller en hæmsko?
Jeg har selv, lige siden jeg blev færdig med mine uddannelser, været så heldig eller uheldig at være mødt af de kortere ansættelser.
Heldig fordi de forskellige job har givet mig en indsigt i forskellige brancher. Noget som jeg virkelig har haft kæmpe stor gavn af som jobrådgiver og rekrutteringsmedarbejder.
Det har også bidraget til et fornuftigt netværk, det har lært mig at mærke efter og sætte ord på, hvad jeg brænder for, og det sætter mine evner i et klarere lys overfor mig selv. Jeg ved, hvor mine styrker er, ligesom jeg ved, hvor jeg ikke er god.
Omvendt har det været uheldigt, fordi det bare ser træls ud på et CV. Og fordi man aldrig rigtigt når at få fodfæste og dyrke sit potentiale, før det man skal videre. På trods af mine vikariater og projektansættelser, ser jeg dog på dem som styrker. Hvis ikke jeg som minimum selv kan se styrkerne i mine tidligere job, på trods af at de ikke har varet længe, jamen hvorfor eller hvordan skulle andre så kunne det?
Og ja, det er mit ansvar at få fortalt, hvad der ligger til grund for de korte ansættelser, selvom det er en kunst. Det kan være svært at mane indgroede fordomme til jorden, men det betyder ikke, at det ikke er muligt.
Hvilket billede tegner der sig?
Et billede af en målrettet og ærekær person, som brænder for at udnytte sit potentiale til fulde og give noget igen, men i de rette rammer med de rette mennesker?
Eller en kropumulig voksenteenager, som man ikke kan sætte i spændetrøje og tro, at livet går sin gang?
Ja, der kan være mange årsager til de kortere ansættelser, og for mit eget vedkommende har det primært været en kombi af krisetider, nedskæringer og vikariatdækninger.
Og jo, så har der også været et par af den slags ansættelser, som man bare helst ikke taler om. For tænk, hvis det skadede mit renommé og mit personlige brand. Tænk, hvis nogen fik lov at se, at jeg ikke er superkvinden, der bare passer ind i alle kulturer og miljøer.
Det vil jo være en skændsel for mine karrieremuligheder… eller vil det?
Menneske eller maskine?
Jeg har alle dage været en person, der har haft følelserne uden på tøjet. Jeg påvirkes emotionelt af dem mennesker, jeg omgås, og jeg nægter at slå autopiloten til og så bare tage på job uden et formål. Det kan jeg slet ikke finde ud af.
Så er jeg fuldstændig bevidst om, at noget pynter mere end andet på et CV, men kan jeg løbe fra min fortid? Jeg dur heller ikke til ikke at være ærlig, men kan være ærlig ‘med måde’? Ja, det tror jeg på.
Selvom jeg rådgiver andre i netop det at komme omkring de korte ansættelser og få dem forklaret, så ved jeg, at jeg har svært ved det, når der kommer til mig selv.
Jeg er, skulle jeg mene, et ærligt menneske. Og nogle gange måske for ærlig. Det kan bide en i måsen, hvis ikke man har lagt en og anden form for strategi.
Omvendt viser det måske bare en helt menneskelig side.
Jeg vælger at stå ved den jeg er. Ikke at det ikke betyder, at jeg skal kigge indad – er der noget jeg kan gøre anderledes?
Jeg ved kun, at jeg ikke kan eller vil lyve for mig selv. Det vil være uærligt også for en arbejdsgiver. At man så engang imellem ryger i en situation, som man virkelig gerne ville have været foruden, ja det ser jeg som en del af det “at leve” og træffe nogle valg.
Somme tider går virkeligheden anderledes, end man selv have tænkt, den skulle.
Men vil virksomhederne have et menneske eller en maskine? Nogle gange kommer jeg helt i tvivl.
Jeg håber og tror selvfølgelig på det sidste, for så er der også plads til os med de korte historier 🙂
