I starten af november jeg ringede jeg til en virksomhed, der søgte en projektleder. Det var en yderst behagelig samtale. Et par dage efter, ringende jeg og meddelte, at jeg ikke søgte stillingen alligevel. Hvorfor?
Det var en yderst spændende projektlederstilling, som havde så mange af de elementer, jeg gerne vil arbejde med på sigt bl.a:
- Formidling af uddannelser
- Relationsarbejde på tværs af landets kommuner
- Opkvalificering
- Udviklingsopgaver
- Implementering
Det lød til at være en kompliceret stilling, som jeg var en smule i tvivl om, hvorvidt jeg havde de rette kompetencer til. Derfor kontaktede jeg direktøren for stedet, som var sød at uddybe jobbet for mig. Under samtalen fik jeg endnu mere blod på tanden for at søge stillingen, hvilket jeg også fik nævnt, at jeg ville gøre.
Geografien var afgørende
Jeg brugte faktisk en del timer på at forfatte og korrekturlæse ansøgningen. Da jeg skulle målrettet mit CV, kunne jeg bare mærke, at noget ikke føltes rigtigt. Ikke pga. jobbets indhold eller organisationen, men simpelthen pga. den geografiske placering.
Jobbet var nemlig beliggende i min hjemby Bjerringbro. Det ville betyde, at jeg skulle have endnu en flytning med i mine overvejelser, og da jeg mærkede efter, var det tydeligt, at jeg slet ikke var færdig med det sønderjyske, som jeg flyttede til fra det midtjyske for 3 år siden.
At søge jobbet og måske endda være heldig at komme til en samtale ville være at lyve for dem, for mig selv og for mine forældre, som håbefuldt ville se frem til, at jeg måske kom “hjem” igen. Det ville være spild af alles tid.
Opkaldene gjorde forskellen
Jeg deler denne personlige historie fordi jeg tror på, at der kommer noget godt ud af at være ærlig og ved at være tro mod sig selv. Også selvom det kan være svært, og det er med følelserne uden på tøjet.
Selvom jeg valgte ikke at søge, følte jeg mig alligevel forpligtet til at informere dem om, at jeg havde truffet en anden beslutning. Jeg havde jo sagt, at jeg ville søge. Måske var det i virkeligheden mest for min egen skyld, at jeg et par dage senere ringede til direktøren for at meddele og forklare min beslutning. Det syntes jeg som minimum, at jeg skyldte. Hun havde trods alt brugt sin kostbare tid på at tale med mig. Jeg ringede vel lige så meget for at fortælle, at den samtale havde gjort noget positivt for mig.
En positiv respons
Hun tog meget positivt imod mit opkald, måske hun endda blev lidt overrasket. Hvor mange ringer lige og fortæller, at de vælger ikke at søge? De færreste tror jeg. Jeg har i al fald ikke selv mødt nogen. Jeg fortalte ærligt, at jeg også var en smule i tvivl om, hvorvidt jeg havde de rette projektledelsesmæssige erfaringer. Til det anerkendte hun, at jeg havde en spændende profil (hun havde besøgt min LinkedIn-profil), og at jeg var velkommen til at søge hos dem en anden gang, hvis jeg fik lyst til det.
Har jeg fortrudt, at jeg ikke søgte?
Slet ikke. Selvom det egentlig efterlader mig med en nysgerrighedsfølelse – “gad vide om, måske jeg kunne gå hele vejen til samtalen – måske længere end det”. Det finder jeg ikke ud af, men jeg har derimod fået aflivet min tvivl om, hvorvidt jeg skal søge, hvis der dukker en lignende stilling op hernede. Jeg skal ikke tøve med hverken at spørge, søge eller gå all in på min tro om, at jeg kan det! Udover den positive oplevelse det var at tale med et så åbenhjertigt og imødekommende menneske, så har det bidraget til en selvindsigt og en afklaring på at stå fast på det, som føles rigtigt.
Din åbenhed kan være altafgørende
Synes du somme tider, at det er irriterende, når kandidater ringer og spørger ind til et job, du selv har slået op, så prøv at vende den en omgang. Ingen kandidater ringer for at genere. En enkelt samtale med dig kan være med til at gøre hele forskellen. Din imødekommenhed kan have en altafgørende betydning for, hvordan du og din virksomhed opfattes. Om du får en topmotiveret ansøger ind ad døren, eller om du ubevidst hjælper en person videre i den rigtige retning. Derfor håber jeg, at du vil tage godt imod dem, der ringer til dig, og skulle du opleve en kandidat, som virker usikker, uforberedt eller andet, så giv dem i stedet et godt råd med på vejen, som kan styrke deres forberedelse og deres selvtillid i jobsøgningen.
Jeg håber, at du fik inspiration til at gå dine egne veje eller til at hjælpe den næste kandidat med at blive afklaret på, om I måske er det helt perfekte match. Tak fordi du tog dig tid til at læse med hele vejen.
Skulle du have fået lyst til at connecte med mig på LinkedIn, vil jeg se frem til en hilsen og en anmodning 🙂
Kærligst Ragini
