I starten af dette år (2020) var jeg ansat i Job- og Uddannelsesakademiet, Jobcenter Sønderborg. En dejlig arbejdsplads med skønne kolleger, men jeg valgte at opsige min stille for at prøve kræfter med nye opgaver.
Jeg valgte at lægge min opsigelse, fordi jeg gennem årene har fundet ud af, hvor stor min trang for udvikling i virkeligheden er, og fordi jeg har erfaret, at når det gen fodres, så sker der nye, anderledes og spændende ting i mit hoved, og de ting bliver til virkelighed.
Så efter sommeren 2019, hvor jeg sammen med 3 andre kolleger havde udviklet og etableret Job- og Uddannelsesakademiet gik vi over i driftsfasen, og deraf vidste jeg, at det var på tiden at drible videre, velvidende, at jeg ville komme til at savne min kolleger, og det vi havde skabt sammen.
Nyt job, ny kommune
I februar i år blev jeg så ansat i en mindre virksomhed, også med fokus på beskæftigelse. 1,5 måned efter gik der Corona i den, og alt blev usikkert. Og så var der lige det meget væsentlige faktum, at jeg faktisk ikke trivedes i jobbet. Min krop og mit sind begyndte at reagere negativt. Jeg var ked af det, og jeg blev fysisk utilpas. Hvis jeg blev der, vidste jeg, hvad konsekvensen kunne blive, og den risiko ville jeg ikke løbe. Så jeg fik en fin aftale i stand og kunne træde ud af det, heldigvis uden dramatik – ja faktisk med en utrolig stor forståelighed, omkring mit endelige valg, og samtidig en læring, om at jeg skal være, og turde være, tro mod mig selv hele vejen.
Farvel job og goddag ledighed i en Coronatid
Så da Coronaen buldrede derud ad i starten af året, trykkede jeg på ledighedsknappen. Yai fedt, ledig hos mine tidligere kolleger… Ikke umiddelbart den fedeste tanke, og jeg skulle da også sluge en kamel eller to. Da jeg havde gjort det, lagde jeg en plan.
Jeg havde længe ønsket at uddanne mig inden for projektledelse, og det fik jeg i stand med lidt proaktiv research og en konstruktiv og argumenterende dialog med min egen udvalgte jobkonsulent. Så fra april og frem til juni var jeg på den virtuelle skolebænk og afsluttede akademimodulet i Projektledelse.
Samtidig var jeg på udkig efter nyt job, plus jeg satte nye tiltag i søen, bl.a.:
- FB-gruppen Jobtimize – håndgribelig jobsøgning
- Nyhedsbrevsserie om jobsøgning
- Corona-kalenderen (se låge 1 her)
- Videoer om jobsøgning
- Corona-rappen
- Webinar om ansøgningen
- Webinar om LinkedIn
- Videoserie om uopfordrede ansøgninger til Candenos inspirationsunivers
Så jo, det var et meget travlt første halvår. Næsten mere travlt end at gå på arbejde 😉
Men det lønner sig i det lange løb, det kan jeg se nu, men det er ikke derfor jeg gør det. Jeg gør det her, fordi jeg elsker det og ikke kan lade være. Der er så meget ved jobsøgning, der inspirerer mig , og som motiverer mig til at dele ud af mine egne erfaringer. Jeg lærer også fra andres, og synes at det er ret fantastisk, når vi kan spille hinanden bedre, sammen.
Netværk, uundværligt – det kan medføre job
Jeg har alle dage været tilhænger af netværk og aktiv anvendelse af det i jobsøgningen. Det var også sådan, jeg kom i spil til mit nuværende job som bosætningskonsulent hos Erhvervsservice Sønderborgs enhed Tilflytterservice. En god samarbejdskontakt gav mig et praj om, at de fik brug for en partnerjobkonsulent, så jeg kontaktede en, på det tidspunkt, anden samarbejdspartner fra jobcenter-regi, for en snak. Vi var to kandidater i spil, begge fra jobcenteret, og da de gerne ville beholde os begge resulterede det i denne projektstilling, som løber frem til udgangen af januar 2021.
De usikre job
Jeg er enormt glad for at have fået muligheden for at lære den del af kommunen at kende, at kunne bidrage med relevant viden ift. jobsøgning, udvikle nye tiltag og udvide mit netværk med skønne kolleger.
Men det er, uanset hvordan man vender og drejer det, en ambivalent situation, for jobbet har en udløbsdato.
Det betyder, at jeg siden september har haft fokus på det næste job, det næste skridt. Det er en konstant usikkerhed, som ligger og ulmer. Jeg har været ansat i mange af den slags stillinger og lært meget, men det kan for et tryghedsmenneske som mig, være utrolig drænende i længden. For, hvad byder fremtiden, hvad er det næste skridt?
Jeg lovede mig selv for mange år siden, at jeg ikke ville sidde på mine hænder og vente/håbe på, at det blev til fast job. Det prøvede jeg én gang, og det resulterede i en uholdbar nødløsning. Derfor har jeg denne gang langt en mere proaktiv stil, og det er her, at al det hårde arbejde nu kommer til sin ret.
Gå efter det dit højeste ønske og find modet til at sige nej undervejs
Noget som denne her proces har gjort mig endnu klogere på, er hvad jeg brænder for, og hvad jeg er god til. Siden 2016 har jeg interesseret mig for udviklingstiltag med fokus på uddannelse og beskæftigelse, men det er faktisk først inden for de sidste 1,5 år, at jeg er blevet fuldt ud bevidst om, hvor mine styrker og svagheder ligger, og hvad det er, jeg virkelig brænder for. Det kommer selvfølgelig i takt med, at jeg ha fået langt mere erfaring og viden på området gennem de sidste tre år.
Siden september har jeg været til tre samtaler på opslåede stillinger, hvoraf jeg selv valgte at trække mig fra ansættelsesprocessen i de to af dem. Det gjorde jeg fordi, jeg for første gang i mit 37 årige lange liv turde mærke rigtigt efter.
At finde ro og hvile i sig selv kan være svært i en jobsøgningsproces, fordi man er presset på flere parametre, men når man endelig finder den, er det en kæmpe befrielse. Det kan være svært at forstå, hvorfor det skal være så svært, men til det kan jeg bare sige, at det er en individuel og personlig udviklingsproces, som man ikke kan spå om, hvordan udvikler sig. Man kan blot gøre sin egen indsats for, at det lykkes at finde roen, hvad end der så skal til for at komme derhen.
For mig har den ro og selvindsigt betydet, at der er opstået nye muligheder. Jeg har aldrig prøvet at sidde til en jobsamtale og undervejs i dialogen finde ud af, at det ikke er mig og sige det højt i samtalen, at jeg ikke er den rette til jobbet. Men det gjorde jeg for 14 dage siden, da jeg var til samtale til en stilling som jobvejleder.
Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg skulle være 100 % tro mod mig selv. Jeg havde forberedt mig grundigt hjemmefra med fysiske handouts, der beskrev nogle af de områder, hvor jeg skaber mest værdi. Det blev taget meget positivt imod, så positivt, at jeg dagen efter samtalen modtog et uventet opkald, som jeg kun havde turde håbe på, men ikke tro på ville ske.
Jeg blev ringet op af jobcentret i Tønder, om jeg var interesseret i en udviklerstilling som jobkonsulent. Deres teamleder for Job og Vækst kunne huske mig fra et tværkommunalt samarbejde og ville gerne have mig ombord på sit team.
Jeg var vildt overrasket, for det var præcis dét, jeg havde drømt om! At arbejde med udviklingsprojekter inden for beskæftigelse, hvor jeg kan være med til at præge retningen for nye måder at tænke jobsøgning på. Helt konkret betyder det, at jeg fra januar 2021 fortsætter inden for beskæftigelse, men i Tønder Kommune – og jeg GLÆDER MIG! 🙂
Jeg glæder mig så meget, og jeg er taknemmelig, beæret og ydmyg, men også stolt af, at det jeg har kæmpet for i de sidste godt 1,5 år gav pote.
Hvad så med Jobtimize?
Jobtimize er mit hjertebarn. Det er her, jeg kan dele alt det med jer, lære jer at kende, høre jeres historier – og tak fordi I deler. Så jeg vil fortsat dele min viden og mine idéer med jer, både via nyhedsbreve, Facebook, Youtube, jobtimize.dk osv.
Skulle du ligeledes få brug for vejledning og hjælp til dine materialer, så kan du ligeledes gøre brug af mine “hyldevarer”, som du finder her på hjemmesiden under “Få hjælp til”.
Herfra vil jeg bare ønske dig alt det bedste fremover samt en glædelig jul og et helt fantastisk nytår!
På gensyn i 2021 🙂
Varme julehilsener
Ragini
