Hvad skal jeg spørge om før, under og efter?

Er det svært at komme på, hvad du kan spørge om, inden du begynder at lave dit ansøgningsmateriale, eller når du skal forberede dig til samtalen?

Nedenstående spørgsmål er inspiration til, hvad du eksempelvis kan spørge om, når du skal forberede din ansøgning, din samtale eller din opfølgning. Punkterne skal selvfølgelig tilpasses den stilling, du søger, så du spørger ind til relevante områder. Men det kan måske inspirere dig til, hvad du kan spørge om.

Husk altid at gøre dit forarbejde og undersøg, om der er andre steder, hvor du kan finde svaret. F.eks. på nettet, i dit netværk, i trykte medier osv. Har du stadigvæk behov for svar, det kan være om noget specifikt i opslaget, som du ikke helt forstår, så er det bare om at ringe. Det kan være med til at give dig en afklaring op, om stillingen er noget for dig.

Har du behov for at snakke om, hvordan du griber processen an og tilpasser din fremtoning uden at gå på kompromis med dine værdier.

Så kan du få sparring og rådgivning helt ned til 30 minutter for kun 299,-.


Hvilke spørgsmål kan jeg stille ift. stillingsopslaget?

  • Er det afgørende for jer, at man har erfaring med xxx?
  • Hvilke arbejdsopgaver fylder mest?
  • Hvilke kriterier vægter I højst, for at man får succes i jobbet?
  • Hvordan er kulturen i afdelingen?
  • Hvordan er ledelsesstilen?
  • Hvordan er teamet sammensat?
  • Hvem vil jeg komme til at referere til?
  • Har geografien en afgørende betydning for, hvem I vælger ud?
  • Involverer jobbet rejseaktivitet?
  • Kræver jobbet, at jeg har bil?
  • Hvordan ser I på faglige udviklingsmuligheder?

Hvilke ting er gode at få afklaret før samtalen?
Det kan ofte opstå spørgsmål, som kan være rare at få afklaret inden samtalen, så man kan føle sig mere forberedt. Derfor kan du evt. ringe eller skrive til kontaktpersonen eller HR-afdelingen, om de kan være behjælpelige med at besvare nedenstående.

  • Hvem deltager i samtalen?
  • Er der mere end én samtalerunde?
  • Anvender I personlighedstest og i så fald, hvilken?
  • Er er noget særligt, som jeg skal forberede/medbringe?
  • Hvor længe forventer I, at samtalen varer?
  • Hvad tid skal jeg komme?
  • Hvor er det nemmest at parkere?

Hvad kan jeg spørge om til samtalen?

  • På hvilke områder ser I, at mine kompetencer kan gøre den største forskel for jer?
  • Hvad har I af forventninger til min faglige udvikling?
  • Hvilke betænkeligheder har I evt. ved at ansætte mig?
  • Vil der være en oplærings/overgangsperiode?
  • Hvordan foregår oplæringsperioden?
  • Hvad er forventet opstartsdato?
  • Hvor mange skal I have til samtale?
  • Hvornår kan jeg forvente at høre fra jer?
  • Hvad inkluderer lønnen (personalegoder – typisk spørgsmål, når du er i gang med lønforhandling)?

Hvad skal jeg spørge om, hvis jeg ringer og følger op?

  • Har I nogle råd til, hvad jeg kan gøre bedre/anderledes ift. mit ansøgningsmateriale
  • Hvad afgjorde, at det ikke blev mig?
  • Hvad afgjorde, at det blev mig?
  • Jeg er i tvivl om, hvad vi aftalte ift. lønnen – kan du opsummere (brutto + pension)
  • Hvornår kan jeg forvente at modtage kontrakten til gennemsyn?

Hvad skal jeg vide om løn og lønforhandling?

  • Hvad er startlønnen?
  • Hvad er bruttolønnen (lønnen før skat og uden pension)?
  • Hvilke muligheder er der for lønstigning/forhandling inden for de første 3 mdr.?
  • Hvor ofte er der lønforhandling?
  • Hvad er pensionsatserne?

Hvilke ting kan indgå i en lønpakke?
Det er forskelligt, hvad der indgår i en lønpakke, men det er altid godt at have afklaret, så du ved, hvad der følger med udover din løn. Det kan også være et forhandlingsargument, hvis du før har været vant til at have fri telefon, internet, pc osv.

  • Firmabil
  • Computer/bærbar
  • iPad
  • Smartphone
  • Internet
  • Ekstra feriedage
  • Bonusordning
  • Frokostordning
  • Betalt arbejdstøj
  • Sundhedsforsikring
  • Fleksible arbejdstider
  • Hjemmearbejdsdage
  • Abonnementer